Mand og mand imellem

Selvom der står Peter og Michael på navneskiltet, foregår der stort set de samme ting bag døren, som hos helt almindelige ægtefolk

Af Catrine Østergaard Guillouet og Caroline Boutrup Nielsen

”Man siger jo, at nogle mennesker er ens type. Jeg synes, at Peter var min type. Han så dejlig ud, så ham ville jeg gerne score. Og det gjorde jeg så!”, siger Michael Ejstrup med et skævt smil. Året er 1983 og de to mænd flytter hurtigt sammen i København. Michael er 22 og Peter 26. I 1989 får parret deres registrerede partnerskab.

”Vi har sølvbryllup i 2014. Men vi skal ikke holde det!”, slår Michael fast på klingende vestjysk og griner så højt, at latteren overdøver regnen mod ruden i kontoret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Københavns nordvest kvarter, hvor vi er kommet på besøg. 

Økonomaen og livsnyderen mødes
Da den første forelskelse har lagt sig, finder Peter og Michael hurtigt ud af, at de hver især har fundet deres modsætning. Michael har, som han selv siger ”en økonoma” gemt i maven, og går meget op i, at hjemmet skal være pænt, rent og ordentligt. Det er mindre vigtigt for Peter, der sætter pris på at have tid til slappe af og ikke at lave så meget. Og hvor Michael gerne vil være på forkant med alting og planlægge, er Peter mere til at tage tingene, som de kommer.

”Han ville nok beskrive mig, sådan med et smil på læben, som rimelig hysterisk og vanskelig,” griner Michael fuld af selverkendelse. ”Det er det der med de små ting, jeg ikke bare kan lade være. Jeg kan ikke bare sige ’skidt da være med det’. Jeg vil have, at ting hjemme hos os skal være af en vis standard. Køkken og badeværelse skal eksempelvis altid være meget rent. Og jeg hidser mig stadig lige meget op over, at karkludene skal skiftes og vaskekummen tørres af her efter 29 år. Det kan nok være lidt irriterende, ” griner han.

I det hele taget kan de små hverdagskatastrofer, som Michael kalder det, når Brugsen har udsolgt af lige den vare, han skal købe eller bussen kører for næsen af ham, hidse ham helt vildt op. ”Så råber og skriger jeg”, fortæller han. Den slags tager Peter meget mere afslappet. Omvendt er det Michael, der har det kølige overblik, når der sker virkelig alvorlige ting i deres liv. Ting, der kan slå Peter meget ud. ”Derfor vil han nok også beskrive mig som meget tryg. Når de alvorlige ting sker, er det altid mig, der ved, hvad vi skal gøre. Han kan altid være sikker på, at der ikke sker noget, som vi ikke kan finde ud af.”

Det tohovedede uhyre
Ligesom i de fleste andre ægteskaber, er rollefordelingen efterhånden ganske klar i hjemmet Ejstrup & Hansen. ”Vi er blevet et tohovedet uhyre!,” griner Michael højt.

”Der er nogle helt bestemte ting, som jeg forventer, at han tager sig af og det samme den anden vej rundt.” Så mens Michael står for at holde rent og ordentligt, er det Peter, der står for al elektronikken. ”Altså ipad, iphone, fjernsyn, video – alt det der, det kan jeg overhovedet ikke finde ud af,” fortæller Michael og virker egentlig ganske godt tilfreds med sin egen uformåen. ”Jeg kan ikke engang indstille videoen. Jeg vil heller ikke. Fordi det kan han jo. Der skal også være nogle domæner, der er hans.”

Stereotyp opfattelse af kønsroller
Der er i samfundet en tendens til at tro, at når to mænd lever sammen, har den ene kvinderollen og den anden er mere mand. Michael mener, at denne opfattelse er forkert:
”Det bygger på en stereotypi om, at når en mand og en kvinde bor sammen, er det kvinden, der laver mad og manden, der slår græs. Sådan er det jo ikke. Jeg kender par, hvor kvinden er god til biler og manden laver mad og i øvrigt lægger håndklæderne så flot sammen, at kvinden bliver helt misundelig,” siger han.

De traditionelle kønsroller kan dårligt kaldes traditionelle i 2012. Derfor kan man ifølge Michael Ejstrup ikke sige, at den ene mand er mere ”kvindet” end den anden. Rollerne og de huslige pligter fordeler sig efter personlighed og interesse; ikke efter køn.

Vi er nok for magelige til børn
Spørgsmålet om at bringe børn ind i familien har aldrig rigtig været oppe til overvejelse. Tidligere var det juridisk ikke en mulighed, så da behøvede de to mænd slet ikke at tage stilling til det. I dag giver lovgivningen dem ret til at blive plejeforældre, hvis de har lyst. Men, som Michael beskriver det:

”Så er det, at jeg tænker på mine sofaer og mit tæppe og alt den her ro og fred og så arrhhh… vi er også blevet så gamle. Så vinder mageligheden,” griner han. Han er dog ikke i tvivl om, at han og Peter ville kunne være ligeså gode forældre, som ethvert andet par. Den eneste fare ville være, at børnene ville blive så møghamrende forkælede af Peter, at de slet ikke ville være til at være i nærheden af. ”Så ville jeg være nødt til at være den skrappe og sige ’ja det er rigtig flot, men det stopper nu!’”

Dyr er mere tolerante end mennesker
Det er ikke kun forbeholdt mennesker at blive tiltrukket af og stifte familie med én af sit eget køn. Ifølge eksperter er 6-8 % af alle dyr homoseksuelle, og Michael fortæller, hvordan han grinede højt hjemme foran fjernsynet, da en forsker i dyreadfærd udtalte sig om emnet: ”Forskeren fortalte, at der kun er én åbenlys forskel mellem dyr og mennesker: de andre dyr er ligeglade.”   Michael Ejstrup har gennem årene oplevet, at mennesker ikke altid er lige så tolerante som dyr, når det kommer til seksualitet. ”I 80’erne oplevede vi en positiv udvikling, hvor flere og flere ting omkring homoseksualitet blev opfattet som almindelige.

Men så gik udviklingen i stå igen. Måske er vi blevet for krævende og forventer, at normaliseringskurven bare skal eksplodere deropad. For der er jo sket meget. Folketingsmedlem Mogens Jensen (S) er ikke bange for at sige, at han bor sammen med en mand, og Simon Emil (Ammitzbøll, red.) tager sin mand med på TV, op til dronningen og alle steder.”

Når kendte mennesker står frem som homoseksuelle, har visse dele af pressen en kedelig tendens til at problematisere det, mener Michael Ejstrup. ”Pressen er desværre med til at bremse den positive udvikling,” siger han. ”Vi bliver slået tilbage af stigmatiserende forsidebilleder og overskrifter. Det får mange danskere til at tage afstand til åbenheden omkring seksualitet.”

Debatten er blevet mere åben
Trods pressens negative fremstilling oplever Michael, at den offentlige debat er blevet meget mere åben i løbet de 30 år, han og Peter har dannet par. ”Det er ikke, som tidligere, noget, vi bare vender ryggen til. Vi skal se på det, høre og snakke om homoseksualitet i det danske samfund.”

Det gælder for eksempel spørgsmålet om homovielser. For nylig proklamerede Statsminister Helle Thorning-Schmidt, at bøsser og lesbiske inden længe kan blive gift både på rådhuset og i folkekirken og det glæder Michael Ejstrup. ”Vi betaler som udgangspunkt til folkekirken ligesom alle andre, så det er da på høje tid, at vi får de samme rettigheder.”

Hemmeligheden er frihed
29 år sammen er noget af en bedrift i dagens Danmark. For Michael og Peter er hemmeligheden at give hinanden frihed til at gøre de ting, de hver i sær har lyst til. De har fået lov til at sige ja til de muligheder, der har vist sig hen ad vejen.

”Det er vigtigt ikke at skulle gøre alting sammen.” forklarer Michael. Lige nu er Peter for eksempel i Stockholm i en uges tid for at køre sporvogn, som er hans store interesse. Det er fint for Michael, for så får han samtidig også en friuge, som han siger.

Ligeså vigtigt det er at gøre ting hver for sig, er det også at huske at gøre ting sammen, så man ikke ender i en situation, hvor man slet ikke synes, man er med i den andens liv mere og tænker: ’hvorfor skal jeg aldrig med?’”. forklarer Michael og opsummerer: ”Det er vigtigt for mig, at jeg stadigvæk føler, at jeg er den, jeg er. Og så er jeg gift med Peter.”

Vi er forbavsende almindelige
Mange tænker måske, at det at leve i et homoseksuelt parforhold er noget helt andet, end at være en mand og en kvinde i et forhold. Det er Michael ikke enig i:

”Jeg tror ikke, vi er spor forskellige fra alle andre par – hetero som homo. Jeg tror faktisk, at vi er forbavsende meget mere lig alle andre, end man skulle tro.”

At de er to mænd, mener han bare, gør forholdet nemmere, fordi de har nemmere ved at forstå hinanden. ”Når Peter nogle gange vover at gå imod, hvad jeg synes, så tror jeg godt, jeg kan forstå og følge, hvad han tænker. Fordi han er en mand ligesom mig.”

Selvom de er af samme køn, er der alligevel store forskelle mellem de to mænd, hvilket ofte får bølgerne til at gå højt i den store Østerbrolejlighed. ”Tror du, andre mennesker skændes ligeså meget, som vi gør?’ spørger Peter nogle gange. Svaret ligger Michael lige for: ”Ja, det tror jeg – dem der bliver sammen, de gør”, griner han. For det er vigtigt, at den ene ikke bare bestemmer det hele. Ikke uden kamp i hvert fald.

Når alt kommer til alt, kan de to jo nok slet ikke undvære hinanden. De gør næsten aldrig noget, uden den anden er meget med ind over og ingen beslutninger bliver truffet alene. ”Hvis ikke jeg skulle bo sammen med Peter, så skulle jeg bo alene. For jeg orker simpelthen ikke at opdrage en ny, ” griner Michael højt, mens telefonen summer samstemmende fra skrivebordet. Det er Peter.