Mangfoldighed i folkeskolen gælder ikke på lærerværelset

En nøglebrik i puslespillet, om at få børn med anden etnisk baggrund bedre inkluderet i skolen, er de tosprogede lærere. Dem er der bare alt for få af.

Af Caroline Boutrup Nielsen 

Når Hassan forventningsfuld og nyfriseret, med mor og far i hånden, møder op første dag i 0. klasse, kan han højst sandsynligt se frem til 10 år med Kamilla, Lone og Hanne foran tavlen. Langt størstedelen af Danmarks folkeskolelærere er nemlig, ifølge Danmarks Statistik, kvinder med dansk oprindelse. Kun et fåtal af lærerne har ligesom Hassan en anden etnisk baggrund. Ifølge en rapport fra OECD fra marts 2010 kan tosprogede lærere ellers, i kraft af deres funktion som rollemodeller for de tosprogede børn, være med til at styrke børnenes selvværd og motivation for skolearbejdet. Tallene og erfaringen viser dog, at det er svært at tiltrække og fastholde unge med anden etnisk baggrund på lærerseminarierne.

Børn har brug for tosprogede lærere
Ifølge OECD er der undersøgelser fra USA, der viser, at lærere ubevidst har et mere positivt syn på og højere forventninger til elever, der deler deres egen demografiske baggrund. Minoritetsbørn som Hassan, der kun møder danske lærere gennem hele deres skolegang, risikerer dermed at komme til at føle sig anderledes og ”mindre rigtige” i forhold til de danske børn.

”Tosprogede lærere kan være gode rollemodeller for tosprogede børn. De kan være med til at give børnene et positivt syn på dem selv og deres opvækst.”, forklarer Ramanan Balasubramaniam, konsulent i det tidligere Integrationsministerium. Han bakkes op af Lakshmi Sigurdsson, lektor på Blaagaard/KDAS Seminarium.

”Tosprogede lærere kender ofte, gennem egen erfaring, de udfordringer, som børn med en anden etnisk baggrund møder i det danske skolesystem,” forklarer hun og tilføjer: ”De har på den måde særlige kompetencer udover det rent faglige.”

Lærere med sådanne særlige kompetencer er netop beskrevet som et indsatsområde i regeringsgrundlaget fra oktober 2011. Her står, at ”En reform af folkeskolen skal skabe rammer for, at alle elever kan få det bedste udgangspunkt for skolearbejdet uanset baggrund og forudsætninger, fx ved at medarbejdere med forskellige kompetencer kan give en relevant social indsats.”

Tosprogethed er godt – men ikke nok
En relevant social indsats kan fx være, når tosprogede lærere ansættes som kulturformidlere/mæglere i folkeskolen. Det er sådan, lærerne virkelig kan gøre en forskel for børnene, ifølge konsulent i Center for Konfliktløsning og tosprogslærer gennem 18 år Asad Ahmad. Rollemodelfunktionen er vigtig, men endnu vigtigere er samarbejdet med børnenes familier, forklarer han. Det styrkes, når der er ansat lærere som kulturformidlere, der taler forældrenes sprog og har respekt for deres værdier, normer og traditioner. Om det så er lærere med samme etniske baggrund eller danske lærere, vurderer han, er mindre væsentligt.

En konsekvens af manglen på lærere med denne type specialfunktion i folkeskolen ses på antallet af børn og unge, der ”melder sig ud” af skolen. ”De driver rundt på gaderne, laver ballade og ender måske med at finde forståelse og en plads i de radikale miljøer”, forklarer Asad Ahmad.

Få lærere med anden etnisk baggrund
De nyeste tal fra Ministeriet for børn og undervisning viser, at gruppen af indvandrere og efterkommere udgør ca. 2% af de uddannede lærere i Danmark. Set i forhold til, at 10% af landets befolkning i dag er indvandrere eller efterkommere, er det ganske få.

Ifølge OECD rapporten, kan vi med fordel gøre en større indsats for at uddanne og rekruttere flere tosprogede folkeskolelærere i Danmark.

I 2009 var tallet af optagne studerende med anden etnisk baggrund på landsplan 221. Med en frafaldsprocent på gennemsnitligt 50% betyder det, at ca. 110 ud af de i alt 2500-3000 nyuddannede lærere hvert år er af anden etnisk herkomst, hvilket svarer til 3-4%.

 

Selvom tilgangen til studiet har været let stigende de sidste 10 år, er antallet af studerende, der falder fra også steget markant. Der er således stadig langt til målet, hvis lærerstaben på den enkelte skole repræsentativt skal afspejle det mangfoldige samfund, som skolen er en del af.

Mere prestige som ingeniør og læge
Så hvorfor vælger unge som Hassan ikke at blive lærere? Ifølge en interviewbaseret rapport fra Ligestillingsministeriet kan det skyldes, at læreuddannelsen ikke anses som særlig prestigefuld blandt indvandrere og efterkommere. Når unge, der har de faglige kompetencer til at læse en videregående uddannelse, skal vælge, har forældrene stor indflydelse på de unges valg, beskriver rapporten. Uddannelser som ingeniør, læge og jurist, der i oprindelseslandet er de mest prestigefyldte og sikrer en god indkomst, ligger øverst på ønskelisten.

Indforstået monokultur på seminariet
De indvandrere og efterkommere, der alligevel søger ind på lærerseminariet, bliver ofte mødt af en uddannelseskultur præget af en indforståethed, der er svær at navigere i. Ifølge rapporten fra Ligestillingsministeriet er der i mange nydanske hjem ikke tradition for en kritisk diskuterende tilgang til viden og samfund. De unge, der ikke er vokset op med ”Grundtvig i rygsækken”, kan have svært ved at gebærde sig i uddannelsesforløb, der lægger meget op til debat og fortolkning, diskussion og analyse – som fx lærerstudiet.

Åbenhed for mangfoldighed
Et seminarium, der ser ud til at have knækket koden til problematikken, er Blaagaard/KDAS Seminarium i Søborg. Her har de igennem flere år gjort et stort stykke arbejde for at tiltrække og fastholde studerende med anden etnisk baggrund. Fx bruger de rollemodeller, i form af uddannede lærere med anden etnisk baggrund, i PR materialet for seminariet. Derudover afholdes der pædagogiske dage for underviserne, hvor konsulenter fra Mangfoldighed.dk holder oplæg om, hvordan undervisningen tilrettelægges, så den favner bredt. Mangfoldigheden skal ses som en kapacitet frem for en belastning eller en kuriositet. Lakshmi Sigurdsson fortæller, at de mange tiltag i dag kan ses på sammensætningen af seminariets studerende. Et forsigtigt bud er, at omkring 30% af de studerende har en anden etnisk baggrund end dansk, hvilket et hurtigt kig rundt i kantinen bekræfter. ”Når de studerende føler sig velkomne og trygge her, så spredes ordet jo også til venner og bekendte”, forklarer hun.

Skal Danmark i fremtiden have flere tosprogede lærere, er det ifølge Lakshmi, en forudsætning, at seminarierne er åbne for mangfoldigheden – lige fra ledelsesniveau til undervisere til studerende. ”Det er en udfordring og læring for alle”, erkender hun, men nødvendigt, hvis det skal lykkes at få flere tosprogede lærere i folkeskolen.