Miljøbevidst til det sidste

Når røgen stiger til himmels fra krematorierne rundt om i landet, sender vi samtidig store mængder CO2 ud i atmosfæren. Et grønt alternativ er på vej

Af Stine Rosengren og Caroline Boutrup

Hver gang vi siger farvel til en afdød og ser rustvognen trille mod et krematorium, lægger vi ekstra brænde på bålet til den globale opvarmning. Kremationer forurener nemlig.

Derfor er flere menighedsråd og krematorier landet rundt begyndt at undersøge grønne alternativer. En ganske ny metode er resomation, hvor liget i stedet for at blive brændt opløses i en basisk væske. Metoden udleder kun halvt så meget CO2 som kremation. Trods de miljømæssige fordele, er metoden ikke bare til at lovliggøre og indføre på lige fod med for eksempel et nyt miljøvenligt flaskepantsystem.

Her handler det om mennesker.

Kremationer forurener
I dag har vi to valgmuligheder i forhold til bortskaffelse af lig. Vi kan enten blive begravet eller brændt. Ifølge tal fra Danske Krematoriers Landsforening vælger stadigt færre at blive begravet til fordel for kremation på landsplan.

Sidste år blev tre ud af fire afdøde kremeret, altså ca. 42.000 danskere. Det medførte et CO2-udslip svarende til det fra 800.000 bærbare pc’ere. Eftersom tilslutningen til kremationer er stigende, vokser den miljømæssige belastning.

Både kiste og krop forbrændes ved en kremation. For at sikre at alt brænder helt til aske, skal temperaturen i ovnen være 800°C, hvilket er energikrævende.   Det går ikke særligt godt i tråd med den stigende miljøbevidsthed, vi oplever globalt disse år. Derfor er der rundt omkring blandt fagfolk en spirende interesse for at se sig om efter mere miljøvenlige metoder.

Miljøtiltag indtil nu
Der er intet nyt i at tænke miljøhensyn ind i vores håndtering af lig. I januar i år blev det lovpligtigt at opsætte partikelfiltre i krematoriernes ovne, der forhindrer store mængder kviksølv fra tandfyldninger i at ryge ud i atmosfæren. Det store CO2-udslip forbundet med forbrændingsprocessen er forsøgt mindsket ved at sammenlægge mange små krematorier til store, regionale krematorier. Det var også et miljømæssigt positivt tiltag, da det i 2006 blev muligt at genvinde varmen fra forbrændingsprocessen til opvarmning af krematoriets lokaler og fjernvarmebrug. På den måde udnyttes de høje temperaturer, frem for at krematoriet skal bruge ekstra energi på at nedkøle røgen inden udledning. Trods disse miljøtiltag, er der stadig noget at spare i CO2-regnskabet, hvis et nyt grønt alternativ bliver en realitet.

Den sidste rejse går gennem afløbet
Det skotske firma Resomation Ldt. har udviklet en metode, de beskriver som et alternativ til kremation med miljømæssige fordele.

Ved resomation lægges liget i en pose ned i kisten. På den måde kan de pårørende holde en ceremoni, som ved en kremation, men kisten kan efterfølgende genbruges, da den aldrig er i direkte kontakt med liget. Efter ceremonien nedsænkes pose og lig i en basisk væske under tryk, hvor begge dele i løbet af tre timer går i opløsning. Efterfølgende kan den siruplignende væske hældes direkte ud i afløbet uden at gøre skade – eller bruges som gødning. For mange kan dette lyde morbidt, men væsken er steril og renset for ethvert spor af menneskeligt DNA. Det eneste tilbage i resomationsmaskinen er de porøse knoglerester og kviksølvholdige tandfyldninger. Knogleresterne knuses, samles og gives til de pårørende, som så kan begrave dem i en urne eller lignende. Kviksølvet sigter krematoriet fra og afleverer til særlige deponeringsanlæg, som også tandlæger benytter sig af.

Respekt og spildevand
Selvom hensynet til miljøet vægter tungt, så er det ikke det eneste, vi skal forholde os til ved bortskaffelse af lig. Vi betræder et meget følelsesladet område, hvor mange etiske spørgsmål kan dukke op undervejs. Biskop Peter Fischer-Møller fra Roskilde Provsti forklarer, at: ”…selvom kirken forholder sig til den fælles udfordring, som den menneskeskabte globale opvarmning er, handler det ikke kun om bortskaffelse af lig. Det handler om at vise respekt for de døde, og dermed at vise respekt for de levende pårørende.”

Spørgsmålet er, om respekten ryger ud med spildevandet, hvis resomation bliver lovligt i Danmark. Historien viser, at vi før har stået overfor etisk svære problemstillinger i samme genre, som først er blevet forkastede for senere at blive accepterede af de fleste.

Et eksempel er varmegenvindingen ved kremationer. Inden det blev godkendt, måtte Etisk Råd først tages med på råd. Kritiske røster mente, at det stred mod etiske normer. Etisk råd konkluderede dog, at genvinding af varme ikke er forbundet med usømmelig behandling af lig. Siden er genvindingsanlæg blevet installeret i de fleste krematorier landet over.

Danskerne har altså indtil videre generelt været villige til at gå i en grønnere og mere miljøvenlig retning, når det handler om, hvordan vores afdøde krop skal behandles. ”Vi er over en årrække blevet mere modne overfor det økologiske og grønne og vil gerne bidrage til at gøre en forskel,” fortæller menighedsrådsformand ved Sankt Nicolai Kirke i Holbæk, Hanne Korsby, som er varm fortaler for naturvenlige begravelser. Hun vurderer, at danskerne er meget åbne og interesserede i de nye metoder.

Gå igen som busk
Hanne Korsby har længe haft kig på en svensk opfindelse, hvor lig frysetørres, før de begraves. Hun har endda øremærket et lille hjørne af Naturkirkegården ved kirken i Holbæk til fremtidige frysetørrede lig. Interessen for frysetørring har været stor. ”Når jeg på mine kirkegårdsrundvisninger har fortalt om metoden, har folk ofte spurgt til, hvornår det bliver en reel mulighed, som de selv kan vælge,” fortæller Hanne Korsby.

Frysetørring mangler dog stadig at blive færdigudviklet og taget i brug i Sverige, og flere tvivler på, at det nogensinde kommer til at ske. Et væsentligt spørgsmål er, hvor miljøvenligt det egentligt er, da selve frysetørringsprocessen er ganske energikrævende.

Hanne Korsby har for nyligt hørt om resomation og er meget interesseret i at vide mere og evt. tage på studietur til Skotland for at se nærmere på metoden. For hende er det vigtigt, at der tages hensyn til miljøet ved alle aspekter af begravelsesritualet. Når Holbækborgere i fremtiden bliver begravet på Naturkirkegården efter fx en frysetørring eller resomation, er det derfor planen, at de i stedet for en sten vil få en lille busk plantet ovenpå deres jordiske rester. Buskens rødder henter næring fra jorden og på den måde bliver afdøde en del af naturens cyklus.

Grønne politiske vinde
”Der har ikke tidligere været politisk interesse for området. Det er jo temmelig nyt med disse muligheder,” udtaler kirkeministeriets medarbejder Jørgen Engmark om grønne alternativer til kremation. Set i lyset af Danmarks officielle klimapolitik, som dikterer, at Danmark internationalt har forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledningen markant kan resomation være interessant. Ifølge det uafhængige britiske UK Carbon Trust er CO2-udslippet ved resomation halvt så stort end ved en kremation. ”Ikke særligt mange tekniske forbedringer kan prale af sådan en procentvis optimering,” vurderer professor Lasse Rosendahl, professor i energiteknik, Ålborg Universitet.

Henvendelser til Kirkeministeriet, Miljøstyrelsen og Klima- og Energiministeriet viser, at ingen endnu har hørt om resomation. Hos Klima- og Energiministeriet udtrykker medarbejder Jesper Zølck Felbo stor interesse for at se nærmere på den nye idé.

Det grønne alternativ er så nyt, at det indtil videre kun er lovligt i syv stater i USA. En bedemandsforretning i Florida, der netop har anskaffet sig en resomatormaskine, har valgt denne løsning, da flere hospitaler, blandt andet den velrenommerede Mayo Clinic, har anvendt metoden i forbindelse med bortskaffelse af lig brugt ved videnskabelig forskning.

Sådan ser den ud – resomatormaskinen
Bedemandsforretningen har allerede oplevet en positiv respons fra deres kundekreds. Skal resomation indføres i Danmark, kræver det en ændring af Begravelsesloven. Det er Kirkeministeriet, der kan vedtage en sådan lovændring. Typisk vil Danske Krematoriers Landsforening undersøge muligheden nærmere og kommer med en officiel indstilling til Kirkeministeriet. Alternativt kan producenten selv rette henvendelse. Vurderer Kirkeministeriet, at der er belæg for at ændre loven, er det efterfølgende op til de enkelte menighedsråd, hvorvidt de vil tilbyde muligheden i deres sogn. Hvis eller når det sker, er spørgsmålet, om danskerne er klar til at go green down the drain.

 

_______________________________________________________________________________________________________

Så meget CO2 udleder de forskellige metoder
Fordi kroppen er organisk, vil den altid udlede en vis mængde CO2, når den enten går i opløsning, bliver brændt eller opløst. Forskellen på CO2-udslippet ved de forskellige metoder afhænger derfor af, hvor energikrævende processen er og om kisten indgår eller ej i processen.

Jordbegravelse
Nedbrydning af krop ca. 43kg CO2
Nedbrydning af kiste ca. 60 kg CO2
I alt: 103 kg CO2

Kremation
Nedbrydning af krop ca. 43 kg CO2
Nedbrydning af kiste ca. 60 kg CO2
Forbrændingsprocessen ca. 50 kg CO2
I alt: 153 kg CO2

Resomation
Nedbrydning af krop ca. 43 kg CO2
Pose, væske og proces ca. 23 kg CO2
I alt: 63 kg CO2

(Kilde: Ida Haagen Hansen, journalist og resomation.com)