Vores Køkken – et kig ned i gryderne

Hospitalsmad har et trist rygte i befolkningen. Næsten pr automatik går almindelige borgere ud fra, at maden på et hospital er dårlig og noget “køkkenet bare varmer op direkte fra en dåse”.

Det er ærgerligt og uretfærdigt. For mange hospitalskøkkener gør rent faktisk en stor indsats for at tilberede god, velsmagende og næringsrig mad for hospitalernes patienter. I Centralkøkkenet på Glostrup Hospital, hvor jeg arbejder deltid, har køkkenet i mange år haft fokus på at lave langt det meste maden selv helt fra bunden og tilsmage det, så det smager som vor mormor ville have lavet det.

En måde at brede budskabet om den hjemmelavede patientmad har været gennem køkkenets blog: voreskøkken.dk, som jeg står for. Her kan interesserede læse om maden, køkkenet og medarbejderne, der brænder for den gode mad.

voreskøkken.dk