Blodprøver og roastbeef til frokost

Undersøgelser og prøvetagning under måltiderne er hverdagskost for indlagte rundt om på landets hospitaler. Personalet overser problemet, der betyder mindre mad i maven hos mange i forvejen underernærede patienter

Det er frokosttid på Glostrup Hospital. En liflig duft har bredt sig i opholdsstuen, hvor patienterne sidder klar rundt om bordene. En tynd, tydeligt underernæret ældre herre sidder med dagens lune ret og et par halve smørrebrød med roastbeef pyntet med revet peberrod på en tallerken foran sig. Han har netop tygget sig igennem de første par bider, da en sosuassistent beder ham om at gøre sig færdig. Han skal ses på af nogle fysioterapeutstuderende.

”Jamen, jeg er jo ikke færdig,” siger han undrende.

”Nå, ok – du kan godt lige få to minutter til at spise færdig”, svarer assistenten og stiller sig afventende ved siden af ham, som vogter hun over resterne af hans frokost. Den ældre mand, hvis krop tydeligvis godt kunne trænge til hele frokosten, skubber resten af maden et par gange rundt på tallerkenen med sin gaffel, inden han giver op, rejser sig og går med assistenten.

Afbrydelser hæmmer appetitten
Ovenstående eksempel, som etnolog Jon Høyrup observerede under et feltstudie på Glostrup Hospital i 2010, er langt fra et enkeltstående tilfælde. På Aalborg Universitets Hospital nikker Forskningsleder for Klinisk Ernæring Mette Holst genkendende til situationen: ”Måltiderne afbrydes ofte som en følge af resten af hospitalets drift og produktion, såsom blodprøvetagning, røntgenundersøgelser og så videre,” fortæller hun og tilføjer: ”Det har desværre den konsekvens, at patienterne ikke får spist nok, fordi de forstyrres, hvilket i sidste ende kan betyde, at de underernærede patienter får det værre, og deres risiko for komplikationer øges.”

I et studie fra Holland tilbage fra 1991 undersøgte man netop sammenhængen mellem afbrydelser og patienternes indtag af mad. Resultatet viste tydeligt, at for patienter med en i forvejen lille appetit, betyder afbrydelserne i sidste ende mindre mad i patienternes mave.

Underernæring er dyrt
Underernæring er et stort problem på de danske sygehuse. I 2009 var i gennemsnit 40 procent af landets indlagte patienter underernærede. For de ældre patienter var der desuden stor risiko for, at deres ernæringsstatus ligefrem forværredes under indlæggelsen. Underernæring medfører flere sengedage på hospitalet, flere komplikationer i sygdomsforløbet og hyppigere genindlæggelser. Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen har regnet på omkostningerne af underernæring og fundet, at det i 2008 beløb sig til ca. 168 millioner kr. Og det alene for de medicinske patienter. Der er altså mange penge at spare, og ikke mindst øget livskvalitet at hente for de mange berørte patienter, hvis det lykkes at komme den omfattende underernæring til livs.

Måltiderne er ikke præstigefyldte
Indtil nu har de fleste tiltag mod underernæring haft fokus på selve ernæringen og mindre på rammerne omkring måltidet. Ifølge etnolog Jon Høyrup hænger det sammen med, at der ofte er en kultur indenfor sundhedsvidenskaben, der gør, at ”hvis ikke du kan måle, den forskel du gør, så er det måske mindre betydningsfuldt – og du kan ikke måle en måltidsoplevelse.” Samtidig oplevede han under sit feltstudie, at optagetheden af mad og måltider svandt jo højere op i hierarkiet på afdelingen personalet kom.

”Sosu-medhjælperne var dem, der i højest grad havde fokus på måltiderne og ligesom kunne kere sig om, at måltiderne var en god ting. En sosu-assistent, som også har medicinalopgaver, havde mindre fokus på det, en sygeplejerske endnu mindre og en læge, efter hvad vi så, overhovedet ikke”. Ifølge etnologen skyldes det, at det for sygeplejersker eller læger ikke er særligt præstigefyldt at beskæftige sig med måltiderne. I behandlerverdenen er det for hverdagsagtigt til at være interessant.

Gode politiske intentioner
I Sundhedsstyrelsen er man dog opmærksom på, at problemet med de underernærede patienter ikke kun er omkring selve tallerkenen og dens indhold, men et spørgsmål om hele madsituationen. Ifølge specialkonsulent Tatjana Hejgaard er det den kliniske færdighed omkring håndtering af underernærede patienter, der mangler, hvilket hun mener ”kan afhjælpes ved ’nabo-læring’”, altså at afdelinger imellem lærer af hinandens erfaringer.

I ”Anbefalinger for den danske institutionskost”, som alle, der arbejder professionelt med mad i offentligt regi, følger, står: ”Måltidet bør ‘beskyttes’ mod afbrydelser, for eksempel i form af stuegang eller undersøgelser”. Den regionale kost og ernæringspolitik for Region Hovedstaden uddyber ved at skrive:

”Der skal fokuseres på psykologiske faktorer og stemninger i spisesituationen, f.eks. skal unødige forstyrrelser under måltidet undgås”. Endda det europæiske ministerråd har taget stilling til temaet og skrevet i en resolution fra 2003: ”Afbrydelser af patienters måltider grundet stuegang, undervisning og diagnostiske procedurer skal minimeres (oversættelse red.).”

Over hele linjen er der altså gode intentioner på det politiske plan. Det matcher dog ikke hverdagen på hospitalerne.

Tilbage på Glostrup Hospital vurderer etnolog Jon Høyrup, at der er et stykke vej endnu, før de politiske målsætninger er nået: ”Vi så folk, der sad med armen ud til den ene side og fik taget en blodprøve direkte ved bordet, mens de med den anden hånd prøvede at fortsætte med at spise eller bare sad og rodede lidt rundt i maden. Det er også tydeligt at se på de folk, der sidder med rundt om bordet, at det er underligt og mærkeligt, ja ligefrem ulækkert, at få den slags blandet ind i måltidsfællesskabet.”.

Arbejdsdagen er for kort
I Aalborg mener Mette Holst, at det korte tidsrum, hvor hovedparten af de ansatte er på arbejde, er medvirkende til, at det er svært at fritage patienterne fra forstyrrende faktorer, som fx blodprøver og røntgenundersøgelser, i de tidsrum, hvor patienterne får serveret deres hovedmåltider.

”Alt skal nås mellem kl. 7.30 og 15, og så er det svært at frede måltiderne.” Hun har gennem de senere år  forsøgt at minimere de afbrydelser, som afdelingerne på sygehuset selv er herre over, fx medicinuddeling og intravenøs medicinering via drop. Imidlertid er der mange faktorer involveret i logistikken på et sygehus, og det er en kæmpe organisatorisk udfordring at arbejde med de eksterne afdelingers færden på afdelingerne.

På Glostrup Hospital er det Diagnostisk Afdeling, der står for at tage blodprøver på patienterne. Her ligger blodprøverunderne på hospitalet fast samtidig med måltiderne kl. 8 og 12. Bioanalytiker Lise-Lotte Pflug forklarer, at tidspunktet kl. 7.30 stammer fra gammel tid, hvor mange af prøverne skulle tages inden patienten fik morgenmad. Det gælder stadig for enkelte analyser, men det er meget begrænset. Resultaterne skal dog bruges til stuegang samme dag, som ofte ligger midt på formiddagen.

Runden ved frokosttid er en opsamling på resultaterne fra morgenrunden. Da den sommetider kan være meget omfangsrig, kan den ikke skydes, da prøverne så først vil være taget lige inden dagvagten slutter.

Det er altså en masse logistik, gammel kultur på hospitalet og hensyn til personalets mødetid, der ligger til grund for, at blodprøverne tages midt i måltiderne.

Fagforening giver grønt lys
Hos dbio, danske bioanalytikeres fagforening, fortæller forhandlingskonsulent Rasmus Høgh, at rigtig mange bioanalytikere på de offentlige sygehuse har arbejdstider uden for tidsrummet kl. 7.30-15.00. ”Hvis der lokalt er enighed mellem arbejdsgiver og medarbejderne er der som udgangspunkt vige rammer i overenskomstens arbejdstidsregler til at tilpasse arbejdstiden i forhold til de lokale forhold.” Han forklarer, at en række afdelinger på de regionale sygehuse er døgnbemandede, så her vil der være bioanalytikere på arbejde hele døgnet.

I overenskomsten for regionalt ansatte bioanalytikere kan man læse, at timelønnen er den samme for arbejde på hverdage i tidsrummet seks morgen til seks aften. Så ifølge fagforeningen er der ikke noget til hindring for at indføre arbejdstider, der kan muliggøre blodprøvetagningsrunder udenom måltiderne, vel at mærke hvis arbejdsgiver og medarbejderne er enige om det, og der ikke er tale om væsentlige ændringer for den enkelte medarbejder. Rasmus Høgh påpeger, at det selvfølgelig kræver varsling og forhandlinger lokalt, hvis man vil ændre på arbejdstiderne. Det sker altså ikke fra den ene dag til den anden.

Effektivitet vægter tungt
En anden funktion under Diagnostisk Afdeling er røntgenundersøgelserne. Patienterne hentes ned til undersøgelser – både akut og planlagt i løbet af dagen. De akutte undersøgelser er pr definition uopsættelige, da patienterne er så dårlige, at undersøgelserne altid kommer i første række. Som udgangspunkt har afdelingen ingen planlagte tider til indlagte patienter omkring frokosttid, forklarer overradiograf Annette Tørnkvist.

”Men fordi undersøgelsesrum og personaleressourcer skal udnyttes fuldt ud, vil vi tage en indlagt patient ned i det tidsrum, hvis en ambulant patient melder afbud”, fortæller hun og tilføjer: ”Hvis det dog viser sig, at vi skal prioritere måltidet, så vil vi gøre det. Der er bare ingen, der har ytret det ønske indtil nu.”

Afdelingerne kan selv gøre noget
Mange af de indlagte patienter på Medicinsk Afdeling er småtspisende, har altså en meget nedsat appetit, og er dermed i risiko for at være underernærede. Karin Munch Ravn er ledende oversygeplejerske på afdelingen, og hun mener, at afdelingen uden tvivl kan arbejde hen imod mere uforstyrrede måltider ved for eksempel at fastholde stuegangstider og holde spisestuen indbydende og fri for unødig trafik. ”Vi regner med at tage en drøftelse med vores samarbejdspartnere,” siger hun.

På direktionsgangen på Glostrup Hospital støtter vicedirektør Marie Nonnemann op om afdelingens planer: ”Det lyder som en oplagt idé, at afdelingerne samarbejder om at minimere afbrydelserne under måltiderne.” Hun mener, at grunden, til at det ikke er sket før, er, at ingen har været opmærksomme på det. Og afdelingerne har nok ikke kunnet forestille sig, at det kunne være anderledes.

”Vi har i ledelsen netop meldt ud, hvilke store tværgående projekter vi vil søsætte i det næste år, så det bliver ikke nu, at vi vil kigge nærmere på idéen om beskyttede måltider. Men det er slet ikke udelukket, at vi vil kigge på det i fremtiden, for det lyder da fornuftigt,” siger hun. Vicedirektøren mener, at det vil være en rigtig god idé, hvis en afdeling selv laver aftaler med fx Diagnostisk Afdeling og således tester konceptet beskyttede måltider.

”På den måde får vi en idé om, hvad det handler om, hvilken effekt det har og hvad det indebærer af ændrede arbejdsgange i huset – som vi så kan arbejde videre med på hele hospitalet.”

Florence Nightingale viser vejen
Allerede i 1859 sagde den kendte engelske sygeplejerske Florence Nightingale: ”Ingenting skal foregå på afdelingerne, mens patienterne spiser deres måltider (oversættelse red.).” Hendes ord er de seneste år blevet taget alvorligt på flere engelske, irske og australske hospitaler. Her har de nemlig introduceret begrebet beskyttede måltider. Kort fortalt går det ud på, at afdelingerne er lukkede for udefrakommende forstyrrelser i form af klinisk personale fra resten af hospitalet og pårørende under måltiderne. Således får patienterne ro til at spise og personalet mulighed for at koncentrere sig om at hjælpe patienterne med måltidet, hvilket det ellers godt kan knibe med i den travle hospitalshverdag.

Fremtidens pauser fra sygdom
På Glostrup Hospital har der indtil nu ikke været fokus på, at de mange afbrydelser kan være et problem. Det var først under Jon Høyrups feltstudier i 2010 i forbindelse med et måltidsprojekt, igangsat af hospitalets Centralkøkken og Ernæringskomité, at det blev synligt.

Til idéen om at beskytte måltiderne på hospitalet, siger Jon Høyrup: ”Jeg synes, det kunne være enormt interessant at se det udført, fordi det kunne blive det gode eksempel, andre kunne følge. På hospitalet er alting ligesom belagt med sygdom. Derfor betyder måltiderne meget, da de på en måde er en pause væk fra sygdommen. Jeg ser patienter, der klæder sig fint på og tager sminke på bare for at gå ned i opholdstuen til et måltid. Tænk, hvis de kunne vide sig fuldstændig sikre på ikke at blive forstyrret og bare skulle koncentrere sig om at have det rart og spise deres mad de her to – tre gange en halv time om dagen. Det ville være dejligt.”

Læs mere om etnolog Jon Høyrups Måltidsprojekt på Glostrup Hospital på: www.maaltidsoplevelse.dk